4 gode råd til dig som Social Media Manager
En social media manager har ofte rigtigt mange bolde i luften i en digitaliseret tid. Virksomhedens tilstedeværelse på sociale medier kan være altafgørende. Social media management handler ikke længere blot om at poste content på SoMe kanalerne. Det er blevet langt mere komplekst, og en social media manager bør have en lang række kvalifikationer for at blive succesfuld med virksomhedens mål.
I denne guide vil vi gennemgå disse kvalifikationer og give dig, som social media manager, nogle redskaber til, hvordan man kan opnå stor succes med sit content.
Vær skarp på den grafiske produktion
Ifølge Jeff Bullas, får posts med billeder 120% mere engagement på Facebook end dem uden. For virksomheder der målretter deres markedsføring mod kvinder, generation Y og teenagere, er det endnu vigtigere. Posts der rettes mod disse målgrupper kræver en konstant tilstrømning af billeder af højeste kvalitet og originale billeder. Alle målgrupper kræver dog i dag, at posts og content publiceres af den højeste kvalitet for at interagere med brandet på sociale medier. Derfor er det essentielt for en social media manager at sørge for at have de nødvendige kompetencer indenfor grafisk design.
Det er ikke afgørende at have avancerede færdigheder i Photoshop, men det er nødvendigt at have et kritisk øje til billedernes kvalitet og fremstilling. Evnen til at kunne gennemskue grafik er næsten vigtigere end at besidde tekniske kvaliteter indenfor grafisk design. Der findes mange værktøjer, som kan hjælpe med simple grafiske opsætninger. Det kan hjælpe dit grafiske arbejde, hvis du ikke har erfaring med eksempelvis photoshop. Tag eksempelvis BeFunky ,som minder en anelse om Photoshop. Her kan man redigere i billeder meget simpelt uden erfaring med det.
Vær service-minded som social media manager
De eksisterende og potentielle kunder bruger i langt højere grad også de sociale medier til at få hjælp og service fra brandet. Derfor er du, som social media manager, nødt til at være service-minded, når du varetager jeres sociale medier. Svar brugerne hurtigt og vær på bølgelængde med kunderne. I oplever måske allerede, hvordan kunderne bruger de sociale medier til at stille en masse spørgsmål. Her er det vigtigt, at I efterlader kunderne med et godt indtryk, uanset hvad det drejer sig om.
Få en grundlæggende forståelse for SEO og Content Marketing
Som social media manager er det også vigtigt at have forståelse for den resterende del af jeres marketing funnel, når det kommer til jeres tilstedeværelse online. En social media manager kan nemlig udnytte arbejdet på de sociale medier til at stige i placeringer på søgemaskinerne. Derfor bør der være synergi på tværs af kanalerne. Man kan indirekte påvirke placeringerne, da SEO-arbejdet styrkes af, at ens content deles på de sociale medier.
Med andre ord – Content marketing er grundstenen for SEO strategien. En social media manager er initiativtageren for at promovere dette content. Derfor har det betydning, at en social media manager danner sig et overblik over, hvordan man arbejder med content marketing. Herefter hvordan man deler den på en måde, der skaber høj engagement. Det kan også have en god effekt at skabe forståelse for, hvordan man driver trafik ind på en hjemmeside, og hvordan det kan have effekt på virksomhedens bundlinje.
Overvej en lokal medarbejder som community manager
Det kommende afsnit henvender sig mest til kædevirksomheder, der har adskillige forretninger eller filialer. Her kan det være utrolig svært at administrere de sociale medier, og særligt i forhold til hvordan man aktiverer de lokalsamfund, hvor de respektive forretninger ligger i. En social media manager med det overordnede overblik kommer meget hurtigt på overarbejde, hvis han eller hun skal administrere alle forretninger på tværs af byer og kommuner.
Lokal markedsføring med Post Office Social
Hos Post Office Social har vi udviklet et værktøj, som gør det nemmere for jeres kædevirksomhed. Med Post Office Social appen kan I spare virksomheden for at ansætte en community manager – og i stedet kan I lade de lokale medarbejdere klare arbejdet. App’en tillader nemlig de individuelle og lokale forretninger at håndtere Facebook-siden, som giver indholdet et lokalt touch. Det lokale præg skaber, i langt de fleste tilfælde, mere trafik i de enkelte forretninger.
Vi erfarer, at lokalsamfundet er langt mere tilbøjeligt til at interagere med posts og indhold, der er genereret med et lokalt touch, hvor medarbejderne er engageret. En social media manager kan, med det overordnede SoMe ansvar, danne retningslinjer og hjælpe de lokale medarbejdere med, hvordan posts kan se ud. Social media manageren kan altså distribuere delvist færdigt indhold til de lokale forretninger. Herfra kan medarbejderne færdiggøre opslag med et lokalt touch.
Lokal markedsføring er dét, lokalsamfundet kan forholde sig til. Det er dét, der i sidste ende kan få dem til at henvende sig til forretningen eller til at besøge den. Der er mange muligheder med Post Office Social for dig, som social media manager, og jeres virksomhed. Lige nu kan du prøve platformen gratis i 14 dage her. Hvis du vil høre mere, kan du læse mere her. Skulle du have spørgsmål eller andre henvendelser, er du velkommen til at kontakte os.