EN Guide: Hvordan laver man Ja Tak-tilbud på Facebook

Updated: 4/24/2023
Back to "Social media marketing guides"

Ja Tak-tilbud er en ny og spændende måde at sælge dine varer på Facebook. Du poster blot et billede af den vare, du vil sælge - f.eks. vin eller delikatesser. Dine kunder bestiller herefter varen ved at skrive ’Ja Tak’ i kommentarfeltet. De kommentarer der kommer på dit Ja Tak-tilbud gør, at opslaget bliver mere og mere synlig som tiden går og flere brugere vil blive eksponeret for opslaget. Facebook’s algoritme gør altså, at dit opslag kommer ud til interesserede brugere, selvom de ikke nødvendigvis følger jer.

Der er flere faktorer, der kan bidrage til succesen af et Ja Tak-tilbud på Facebook. Her er nogle af de vigtigste ting, som du kan gøre for at sikre sig, at jeres Ja Tak-tilbud er succesfuldt:

Ordrehåndtering og lagerstyring

Det er vigtigt, at give kunderne hurtigt svar på deres kommentar, så de ved, hvorvidt de har fået tilbuddet, eller om der er udsolgt. Det kan være en fordel at gøre brug af en løsning, der håndterer ordrer og lager samt sørger for automatisk svar til dine kunder, når de bestiller. Herved undgår du oversalg og sørger for tilfredse kunder, der med det samme får svar, når de har lagt en bestilling. Post Office tilbyder en simpel løsning til administration af Live Salg på Facebook. Se vores guide til hvordan du opsætter et Ja Tak-tilbud med Post Office app’en her.

Klart og attraktivt tilbud

Tilbuddet skal være klart formuleret og attraktivt for kunderne. Det skal være noget, som kunderne virkelig ønsker og som føles værdifuldt. Det er også vigtigt, at tilbuddet er let at forstå, så kunderne ikke bliver forvirrede over, hvad der egentlig tilbydes.

Visuelt tiltalende opslag

Annoncen skal helst være visuelt tiltalende for at fange kundens opmærksomhed. Der kan gøres brug af grafik omkring produktet, men faktisk kan det også være fængende blot at tage et billede med en medarbejder, der viser produktet frem. Vores statistikker viser, at opslag med ansigter på i gennemsnit performer 41 gange bedre end blandt andet grafikker og tekstbaserede opslag - du når altså ud til 41 flere potentielle kunder. Samtidig skaber du en mere personlig relation til dine følgere og gør dine opslag mere genkendelige.

Relevant målgruppe

Tilbuddet kan målrettes mod en relevant målgruppe, der forventes at være interesseret i det, der tilbydes. Hav målgruppen i mente, når I skriver opslagsteksten og laver det visuelle til opslaget, så det appellerer til den givne målgruppe. Hvis I tager et billede af en medarbejder, der holder produktet, kan det fx give mening af medarbejderens alder afspejler den givne målgruppe.

Klar CTA og tydelig information

En klar og tydelig call-to-action skal inkluderes i opslaget, så kunderne ved, hvad de skal gøre, hvis de vil have tilbuddet. Det skal derfor være tydeligt markeret, hvordan kunden bestiller varen ved at skrive ‘Ja Tak’, og hvad de skal gøre, hvis de ønsker at foretage ændringer i bestillingen for eksempel bestille flere eller færre stk. af varen. Derudover er det en god ide at angive, når tilbuddet er udløbet eller der er udsolgt, så kunderne ikke forsøger at bestille tilbuddet forgæves. Ved brug af Post Office app’en til at oprette dit Ja Tak-tilbud, tilføjes automatisk en footer sidst i opslagsteksten med info til kunderne om, hvordan de kan bestille varer. Ydermere, vil der når tilbuddet ikke længere er aktivt, automatisk tilføjes en besked i toppen af opslaget, så dine kunder tydeligt kan se, at de ikke længere kan bestille tilbuddet.

Overholdelse af regler og lovgivning

Det er vigtigt at overholde reglerne og lovgivningen omkring prismarkedsføring, når du vil lave et Ja Tak-tilbud. Lovgivningen siger blandt andet at varen skal have været sat til salg til normalpris de seneste 30 dage eller 14 dage for letfordærvelige varer. Derudover skal du huske at angive den laveste førpris præcist i opslagsteksten. Læs mere om reglerne for Ja-Tak tilbud her.